Gå til hovedindhold

FrirumsPuljen

FrirumsPuljen er en åben pulje, der støtter unges egne initiativer. Det er nemt at søge og du får hjælp til at gøre din idé til virkelighed.

Indhold

    FrirumsPuljen støtter unges egne initiativer til fællesskaber. Der er mange måder at få støtte på: hjælp & vejledning, økonomisk støtte eller kursus i hvordan man tager godt imod nye fællesskaber. Uanset om det er et nyt initiativ eller et eksisterende fællesskab, kan du komme i betragtning til at få midler. Et panel af unge, FrirumsPanelet, er med til både at sætte retningslinjer for puljen og tage afgørelse på de enkelte ansøgninger.  

    Kriterier & krav for ansøgningen

    Alle mellem 15 og 30 år kan søge midler fra Frirumspuljen. Der kan også søges til fællesskaber, hvor nogle deltagere er uden for denne aldersgruppe, men hovedparten af deltagerne skal være mellem 15 og 30 år.

    Der kan ikke søges midler til frirum for enkeltpersoner. For at opnå støtte skal aktiviteten involvere en grad af fællesskabDer kan heller ikke søges til aktiviteter, der involverer alkohol eller euforiserende stoffer.

    Når projektet er afsluttet, skal der afleveres et regnskab og en ledelseserklæring. Regnskabet skal indeholde de samme poster der lå til grund for tildelingen. Hvis dit projekt ændrer karakter, skal det godkendes af os

    Budget og udbetaling af midler 

    Hvis fællesskabet i ansøger til koster penge, skal der udarbejdes et budget. Pengene skal bruges til det formål, I selv beskriver. Det kan være til materialer, transport til en udflugt eller honorar til en underviser. Hvis projektet indebærer en del kontor- eller mødearbejde, kan budgettet også inkludere en post til projektledelse. Husk at inkludere eventuelle indtægter i budgettet. Midlerne kan udbetales til både et CPR-nummer og et CVR-nummer, så længe der er en bankkonto tilknyttet.

    FrirumsPuljen er lukket for i år, men åbner igen i det nye år. Følg med på vores Instagram for info og initiativer i FrirumAarhus.

    Ansøg her

    Søg FrirumsPuljen

    Nem og lettilgængelig ansøgningsproces

    Det er vigtigt for os, at det skal være nemt at ansøge om støtte fra FrirumsPuljen. Der er derfor flere måder, du kan søge på:

    • Ring, mail eller send en SMS til os, så hjælper vi dig videre. Du finder vores kontaktoplysninger her på siden.
    • Send en lyd- eller videofil med din ansøgning til frirum@mso.aarhus.dk
    • Skriv en en kort tekst om din idé samt et budget, der beskriver dine udgifter
    • Herefter kan vi sammen formulere en ansøgning, der vil blive modtaget på lige fod med andre ansøgere. Vi kommer også gerne ud til jer og hjælper med at ansøge. 

    Nye fokuspunkter

    Den 11. marts 2025 mødtes 10 unge til FrirumsVærkstedet til en snak om, hvad det vigtigste er for de fællesskaber, der søger FrirumsPuljen i 2025. Det kom der rigtig mange gode indsigter ud af! Det har vi omsat til en række fokuspunkter for både fællesskaberne og FrirumsPanelet: 

    • Frirums-Støtten skal have afgørende betydning: Hvad ville støtten fra FrirumAarhus betyde for jeres fællesskab?
    • I skal være et fællesskab der mødes jævnligt: Hvor ofte mødes I og hvor længe har det stået på? Hvis fællesskabet er i opstart/etableringsfasen, hvor ofte vil I mødes?
    • Fællesskabet skal skabe værdi og række ud: Hvilken værdi skaber fællesskabet for de enkelte medlemmer og hvordan rækker I ud til andre unge?