Gå til hovedindhold
LGBT+
LGBT+ Huset

Qlub Queer

Vi tilbyder et trygt frirum, hvor LGBT+-personer kan hygge sig og skabe nye bekendtskaber i en afslappet og inkluderende atmosfære.

Indhold

    I Qlub Queer mødes vi og laver forskellige aktiviteter; lige fra tøjbytte og forfatterarrangementer til foredrag om Sappho og quiz-aftener. Her er der plads til at være sig selv og deltage i spændende og lærerige aktiviteter, hvor alle kan sætte deres præg på fællesskabet.

    Qlub Queer er åben for alle unge, der har tanker om køn og seksualitet. Vores arrangementer starter altid med en introduktionsrunde med navn og pronomen for at sikre, at nye deltagere føler sig velkomne.  

    En undersøgelse fra Aarhus Kommune (Epinion, 2021) viser, at aarhusianske LGBT+-personer under 30 år har dårligere livskvalitet og trivsel end dem over 30 år. 48% af de adspurgte efterspørger flere safe spaces. Qlub Queer er vores svar på denne efterspørgsel. Her kan du føle dig tryg, uanset din kønsidentitet eller seksualitet. Vi kræver ikke, at du "beviser" din queer-identitet - alle er velkomne.

    Kom og vær med til at skabe et trygt og inspirerende fællesskab hos Qlub Queer! 

    Hvem?

    For alle unge der har tanker om køn og seksualitet.

    Hvor ofte?

    Vi mødes ca. hver anden uge.

    Vil du vide mere om LGBT+Huset?

    LGBT+Huset