FrirumsCafé: Fra idé til projekt
Kom med, når Oscar O'Shea fortæller om, hvordan man får sin idé til faktisk at blive til noget
Kom med til den første FrirumsCafé på Folkestedet!
Vi er absolut på vej ind i den mørke vintertid, men frygt ikke, for det hjælper at rykke ind i varmen til Frirumscafé! Du kan straks tilmelde dig nederst på siden.
Caféaftenen består af en workshop, gratis fællesspisning og tid til hyggelige snakke med de andre deltagere, der måske kan inspirere. Temaet for denne café er, hvordan man får sin idé væk fra tegneblokken og ud i virkeligheden. Altså hvordan man går fra tanke til et rigtigt projekt, der faktisk lykkes.
Workshoppen bliver faciliteret af Oscar O'Shea, som er færdiguddannet Kaospilot med fokus på procesledelse og innovation i kultur og musik. Han har for nylig stiftet det independent Aarhusianske agentur Okay Management, som laver management, coaching, booking og udgiver musik for en lang række artister. Igennem agenturet åbner venuet Okay i det nye stenbroen-kvarter i Aarhus. Stedet skal showcase Aarhus talent, og har fokus på at bygge en bæredygtig musikbranche i Aarhus op fra bunden. Derudover er han projektleder i en lang række kulturtiltag med fokus på netværk, samarbejde og vækstlag bla. igennem SPOT Festival, Sydhavnens Festival og DOKTRIN. Du ser ham ofte enten med et kamera i hånden, dansende eller i gang med at fortælle en røverhistorie.
Hvad lærer du på workshoppen?
Har du en idé, som skal have luft under vingerne? Hvis svaret er ja, så skal du nok til at lave et projekt.
Men hvordan tager man en idé og får den til at blive til et projekt?
Igennem en workshop, som blander vidensdeling om projektledelse og idéskabelse og en række fælles øvelser, kommer du igennem nogle af de ingredienser der skal til for at lave et fedt projekt.
Vi skal snakke om projektledelse, gode ting at huske, når man gerne vil lave noget i fællesskab med andre, og hvordan en god idé kan blive endnu bedre hvis man kan skabe gode rammer omkring den.
Du kommer fra workshoppen med gode planlægningsredskaber, nye projektledelsesprincipper og en række øvelser, som du kan tage med hjem og videre ud i projektskabelsen i den virkelige verden.
Program
Kommer snarest
Oversigt
- 01. dec. 2026
- 16:30 -19:00