Kreagruppen
Kreagruppen mødes hver onsdag og er et frirum til at være som man er, uanset om man er fuld af energi eller har det mentalt svært.
Vi er et lille fællesskab af unge, primært kvinder, der kæmper med forskellige psykiske og mentale udfordringer. Vi har et ugentlig kreamøde, hvor vi sidder enten med hver vores kreaprojekt eller laver fælles workshops. Vi startede som en del af en projektgruppe for SIND og har siden fortsat selv. Vi bruger det ugentlige møde og hinanden, når der er problemer på hjemmefronten, mentalt er drænet eller bare til at have nogle som har en ligesindet forståelse for ens situation. Vi mødes primært én gang om ugen, hver onsdag, og har gjort det siden oktober 2024, og planen er at fortsætte i lang tid frem.
Med støtte fra Frirumspuljen er der materialer til rådighed for fællesskabet, som alle deltagere kan bruge, og vi har også fået mulighed for at tage på udflugter og lave kreative ting nede i byen.
"Kreagruppen har skabt et fællesskab og en vennegruppe, som flere af medlemmerne ikke har haft før."
Kreafællesskabet er ikke åbent for andre lige nu, men vi håber, at vi kan inspirere andre til også at stable noget på benene med hinanden!
Vil du også starte et fællesskab?
Hvis du vil høre, hvordan FrirumAarhus kan hjælpe med at starte et fællesskab, kan du tage fat i Karen:
Email: ekrka@aarhus.dk
Telefon: 41 85 70 12