Gå til hovedindhold
LGBT+
Ungdomskulturhuset
Kreativitet

Queer Café

Out'N'Proud's Queer Café er et trygt og kreativt fællesskab for unge LGBTQ+ personer.

Indhold

    Queer Caféen er et frirum, der har til formål at mindske ensomhed og forbedre den generelle mentale sundhed for LGBTQ+ personer, som ofte oplever øget stress og diskrimination. Out'N'Proud ønsker at skabe et bæredygtigt fællesskab uden alkohol og stoffer.

    Alt i caféen er 100% vegansk, så alle kan deltage. Derudover tilbyder de en række kreative aktiviteter som perler, hækling og smykkefremstilling. Dette hjælper med at holde hænderne beskæftigede og skaber en følelse af præstation og glæde. Deres to caféledere sørger for en varm velkomst, faciliterer icebreakers, navnerunder og sikrer, at ingen føler sig alene.

    Fællesskabet henvender sig til unge LGBTQ+ personer. De mødes to gange om måneden, fredage i ulige uger fra kl. 15-18, i "Søjlerummet" på UKH. Alle aktiviteter og materialer er gratis, og der er altid te og kaffe til rådighed. De tilbyder et medlemskab for kage og slik til 69 kr. for 6 måneder eller 10 kr. pr. café, så fælleskabet kan opretholde deres tilbud uden at miste penge.

    Queer Prom

    Mange LGBTQ+personer springer først ud senere i livet. Derfor har mange LGBTQ+-personer aldrig oplevet den mindeværdige gallafest, som andre unge har haft på gymnasiet. Out’n’Proud tager derfor revanche med en galla, hvor man kan være sig selv, bære det tøj, man ønsker, og komme med den, man vil.

    Begivenheden fandt sted den 23. november 2024. Vil du vide mere? Skriv eller følg med på @out.n.proud

    Vil du vide mere om UKH?

    Ungdomskulturhuset