Gå til hovedindhold

FrirumsPanelet

Bliv en del af Frirumspanelet! Som medlem af panelet kan du være med til at hjælpe andre unge med at finde vej til meningsfulde frirum og fællesskaber. Det er også stedet hvor du kan møde andre unge og være med til at skabe nye Frirum for dig selv eller andre.

  • Læs op

Indhold

    Som medlem af FrirumsPanelet får du indflydelse og hjælper andre unge med at finde vej til meningsfulde frirum og fællesskaber i deres hverdag. Vi ved at gode fællesskaber er vigtige for vores mentale sundhed og vejen til et godt ungeliv. På baggrund af panelets tanker og ønsker for fremtiden, arbejder vi videre i tre spor; FrirumsAmbassadør, Kommunikation & SoMe og Puljebevilling. Læs mere her og tilslut dig lige det du interesserer dig for - måske endda et helt nyt spor. 

    FrirumsAmbassadør

    Budskabet om FrirumAarhus skal spredes og du kan være! Det kan være ved at deltage i pop-up arrangementer; på skolder og (ungdoms)uddannelser, på festivaller, i parker - eller lige der, hvor du synes det kunne være sjovt at sprede budskabet. Vi drømmer også om at lave en mentorordning, som kan vejlede andre unge i at opstarte nye fællesskaber og frirum. 

    Kommunikation & SoMe

    FrirumAarhus' nye onlineunivers - her på web og Instagram - gør at der skal skabes en masse nyt indhold, som viser alle de muligheder der er i FrirumAarhus. I det her spor skal vi blandt andet lave indhold om hvad vi laver i FrirumsPanelet, hvordan man søger FrirumsPuljen og mini reportager fra de enkelte fællesskaber, som man kan blive en del af.

    Puljebevilling

    I det her spor arbejder vi med alle de fællesskaber, som har søgt Frirumspuljen, samt hvordan den skal se ud i fremtiden i forhold til økonomisk støtte, kriterier, ansøgningsprocedurer og meget mere. 

    Tilmelding FrirumsPanelet
    Sidst opdateret: 1. juli 2024